Skal du renovere badeværelse derhjemme? Måske skal du holde en stor fest med masser af gæster? I så fald kan du overveje, om du har brug for en badmobil. En badmobil er en fantastisk løsning til dig, som står og mangler et funktionelt toilet og bad udenfor hjemmet.

Badeværelse på hjul

Der kan være mange grunde til, at du har brug for en badmobil. Ofte lejer folk badmobiler fordi badeværelset er ved at blive renoveret derhjemme, og man ikke kan bruge hverken toilet eller bruser.

Badmobiler findes i mange afstøbninger. Nogle kommer med både toilet, vask, bordplads bruseniche, vaskemaskine med mere. De store badmobiler er omkring 185 x 240 cm og fuldt udstyret med alt, hvad du har på dit normale badeværelse. Vognen er utrolig nem selv at transportere, men du kan også få den leveret lige til døren af udlejningsselskabet.

Hent din egen badmobil

Vil du gerne spare penge på leveringen? Så kan du sagtens selv hente din badmobil. En badmobil vejer ikke mere, end hvad en personbil kan trække, hvis altså du har påhæng på bilen.

Du kan også sagtens få din badmobil leveret til døren fra udlejningsselskabet. Det koster ekstra i transport, især hvis du bor langt væk fra udlejningsstedet, men det kan godt betale sig at få nogle andre til at køre afsted med vognen.

Hvordan tilslutter man en badmobil?

De fleste badevogne tilsluttes ens egen kloak, mens andre kommer med en indbygget tank i selve vognen. Det mest populære valg er at tilslutte vognen til kloakken, fordi tanken hurtig kan komme til at lugte grimt, når den fyldes op. Du skal også være opmærksom på, at det er dig selv, som skal tømme tanken igen, når den er fuld.

Heldigvis er det ikke særlig omfattende at tilslutte en badmobil. Vi anbefaler dog at du får en professionel VVS-mand eller kloakmester til at klare det for dig, så du er sikker på, at det gøres ordentlig.

Renlighed og komfort

Når man høre ordet badmobil, så kan man godt komme til at tænke på et ulækkert festivalstoilet, men det er altså ikke denne slags, som du får leveret til døren. De moderne vogne kommer i et stilrent design og er naturligvis rengjort fra gulv til loft, før de kommer hjem til dig.

Mange badmobiler er også installeret med en radiator, så du ikke skal sidde og fryse ude i vognen, hvis du bruger badmobilen i de kolde måneder.

Her kan du placere din badmobil

Hvis badmobilen skal hjem til dig selv, så kan du placere den lige, hvor du har lyst. Den kan for eksempel stå i indkørslen eller ude på vejen, hvis altså det er tilladt af beboerforeningen. Du kan også stille din badevogn ude i haven. Dog skal en badevogn have en underlag at stå på, hvis du vil have den ud på plænen. Det kan bedst betale sig at stille vognen tæt ved dit hus, så du ikke skal ud og gå langt for at komme på toilet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *